En kreativ forstyrrelse

Ballerup kommune kontaktede mig med henblik på at lave et “forstyrrelses-foredrag” for kommunens pædagoger. Og det takkede jeg selvfølgelig ja tak til at lave!

Mange nysgerrige pædagoger mødte op, uden helt at vide hvad de kunne forvente. Jeg startede ud med et oplæg omkring mit kreativitetsarbejde forbundet med det Europæiske netværkssamarbejde “Creantet”. Jeg eksemplificerede de mange måder at anvende kreativitet som læringsmiljø i dagtilbud igennem billeder og videomateriale – og til sidst begyndte jeg rigtigt at prikke til pædagogernes egen praksis. Særligt den del synes jeg selv er ret sjov. Pædagogerne kom virkelig på banen og begyndte at debattere kreativitetens forudsætninger og pædagogens rolle som facilitator for kreative læringsprocesser.

Til sidst måtte jeg afbryde dem, for at tage dem på en tur rundt i den (lidt kedelige) kommunale kontorbygning som vi befandt os os i. Her skulle pædagogerne forholde sig til materialer på deres vej og måder hvorpå man kan se muligheder for omformning og anvendelse af de fysiske miljøer. Det er utroligt som fantasien kan sætte kulør på slidte kontorvægge;)

Slutteligt satte vi fokus på, hvordan man som pædagog finder inspiration til aktivitet med børn, som følger børnenes spor.

“Vil lige melde tilbage at der kom 3 medarbejder tilbage fra SPOT i går og var helt høje og inspireret – super god eftermiddag. Tak for det” !

Hanne Nysom, leder i børnehuset Måløv by