Ydelser
Jeg tilbyder pædagogisk foredrag, personaledage og udviklingsforløb indenfor kreativ praksis. Min indsats er altid baseret på forskning, teori og erfaring fra praksis som understøttes af brugbare modeller og metoder.
Jeg vil sikre at voksne får de bedste redskaber til at udføre deres pædagogiske praksis – og at børn får de bedste betingelser for at udfolde deres kreative børneliv.
Kort sagt ønsker jeg at støtte pædagogisk personale i at udvikle deres kreativitet i teori og praksis – og det lyder måske banalt… men for pokker, vores unger og borgere skal bare have det bedste – og det vil jeg sørge for at de får!
Personaledage
Personaledage er vigtige for fælles kultur i jeres dagtilbud. Jeg tilbyder jer hele personaledage, som er tilrettelagt så de passer perfekt til jer. Hvis det er relevant, henter jeg andre spændende og inspirerende fagpersoner ind fra mit netværk.
Pædagogisk dag med fokus på kreativitet i dagtilbud. Dagen giver jer redskaber til at arbejde med jeres egen og børnenes kreative kompetencer.
Foredrag
Foredrag er super relevante for jer, som ønsker et fagligt og inspirerende indspark til jeres praksis. Foredrag kan fx bruges som supplement til jeres pædagogiske dage, til forældrearrangementer og som faglige dage i Kommunerne.
Foredrag med fokus på kreativitet og kreativ kultur i dagtilbud. Foredraget giver eksempler på erfaringer og teori, omhandlende kreativitet, formidlet i nærværende billeder og fortalt med underholdende praksishistorier.
Udviklingsforløb
Udviklingsforløb er gode, når forandringsarbejde rigtigt skal have tid til at rodfæste sig. Jeg tilbyder individuelt tilrettelagte udviklingsforløb, som passer perfekt til jer.
Udviklingsforløb med fokus på kreativitet, giver jer redskaber til at udvikle jeres egen og børnenes kreative kompetencer. Samtidig får I faglig supervision på ledelses og praksisniveau.